Terapi

Traumeterapi – en vej til mere ro og frihed

Når vi har oplevet noget svært, kan det sætte spor i os – både følelsesmæssigt, mentalt og kropsligt. Nogle gange bliver vi ved med at reagere på gamle oplevelser, selvom de for længst er overstået.

I traumeterapien arbejder vi nænsomt med det, der stadig fylder, så du kan få større ro, slippe gamle reaktionsmønstre og komme tættere på dig selv.

Du bliver mødt dér, hvor du er.

Terapien foregår i rolige og trygge rammer og tilpasses dig og det, du kommer med. Jeg bruger forskellige traumeterapeutiske metoder, så vores sessioner kan se meget forskellige ud fra gang til gang.

Vi arbejder med at mærke og forstå de følelser, tanker og kropslige reaktioner, der knytter sig til det, du har oplevet. Du behøver ikke at presse dig selv eller genopleve mere, end du er klar til. Vi tager det i dit tempo.

Jeg anbefaler som regel dobbeltsessioner, fordi den ekstra tid giver os bedre mulighed for at gå i dybden og arbejde med det, der ligger bag dine reaktioner.

En session består typisk af en kombination af samtale og terapeutiske værktøjer, som hjælper dig med at arbejde med det, der fylder.

De metoder, jeg blandt andet bruger

 

Transbiologisk traumeterapi
Her arbejder vi med kroppens reaktioner og de følelser, der kan være knyttet til tidligere oplevelser. Målet er at løsne gamle mønstre og skabe større indre ro.

Øjenbevægelsesterapi
Ved hjælp af bestemte øjenbevægelser arbejder vi med de følelsesmæssige reaktioner, der er forbundet med svære oplevelser.

Lysterapi
En nænsom terapiform, hvor du ikke behøver at fortælle mig om det, du har oplevet. Du har selv fokus på oplevelsen, mens jeg anvender farvet lys på dine øreflipper.

Tankefeltterapi (EFT)
Her banker vi let på bestemte punkter på kroppen, mens du har fokus på svære følelser eller tanker. Det kan hjælpe med at dæmpe følelsesmæssigt ubehag og skabe mere ro og balance.

Hypnose
Hypnose kan hjælpe dig med at finde ro og arbejde nænsomt med de følelser og reaktionsmønstre, der knytter sig til svære oplevelser. Målet er at mindske deres påvirkning af dig i hverdagen og styrke din oplevelse af indre ro og kontrol.

Som regel afslutter jeg sessionen med at løfte din energi, så du kan nyde følelsen af at være hævet over din problemstilling og kan gå ud ad døren og møde verden med en let følelse i krop og sjæl.

Hvad kan vi arbejde med i terapien

 

Der er mange forskellige ting, vi kan arbejde med i terapien. Det vigtigste er, at du ønsker en forandring og er åben for at arbejde med det, der fylder i dit liv.

Jeg hjælper mænd og kvinder i alle aldre – samt kommende og nye forældre – med blandt andet:

  • Traumatiske oplevelser, der stadig påvirker dig
  • Angst og fobier
  • Stress og overbelastning
  • Sorg, der er svær at give slip på
  • Uro i tankerne eller kroppen

 

Du er velkommen til at kontakte mig på kontakt@jegvilleve.dk eller ringe til mig på  42 333 759, hvis du er i tvivl om din problemstilling kan bearbejdes med mine værktøjer.

Hvad siger mine klienter