Vi påvirker vores børn allerede fra undfangelsen – og i princippet allerede før undfangelsen, da æg og sædcelle er kodet med vores levede liv – og også tidligere generationers levede liv. Alle oplevelser, gode som dårlige, lagres i cellernes hukommelse.
Det æg, som udgør halvdelen af det som du er skabt af, blev dannet da din mor var et ca. 6 uger gammelt foster. Det betyder, at ægget er kodet med både din mors og din mormors energi, men selvfølgelig også med din morfars energi, da han bidrog med sædcellen.
Ligeledes gør det sig gældende for den anden halvdel af din skabelse, sædcellen, som indeholder kodning fra din far som, selv om sædcellen er nydannet, stadig kan indeholder kodning fra din farmor og farfar.
Dine forældre og bedsteforældre er ligeledes kodet med generationerne før dem.
Med andre ord betyder det, at traumer så vel som et lyst sind kan nedarves fra generation til generation via kodningen af æg og sædceller (cellehukommelsen).
Fosterstadiet er måske den periode, hvor mennesket er allermest påvirkelig af sine omgivelser.
Tidligere har der været stor fokus på, hvad mor indtager i graviditeten, fordi hun giver det videre til sit barn.
Meget tyder nu på, at fosteret ikke kun er påvirket af cellehukommelsen og hvad mor spiser og drikker, men også er modtager af mors sindstilstande med de hormoner, der følger med.
Se evt. mere om stress nedenfor.
Hvis mor er glad og tryg giver hun det videre til sit barn.
Hvis mor oplever meget stress, angst, sorg eller andre svære følelser, er det dét hun giver videre, fordi barnet sanser og optager det som mor oplever. Så uanset om miljøet i livemoderen har været godt eller svært, kan det få indflydelse på barnets fremtidige trivsel.
Fødselsoplevelsen har naturligvis også betydning for, hvordan barnet oplever at komme til verden. Er mor rolig, forløber fødslen uden større komplikationer og bliver barnet mødt med ro, nærhed og kærlighed, når det er født, så er det optimalt.
Når fødslen ikke forløber optimalt, og hvis den tværtimod opleves traumatisk, kan det være en overvejelse værd, om oplevelsen skal bearbejdes, så den ikke kommer til at fylde for meget på et tidspunk, hvor man som forældre skal have fokus på at skabe trygge og nære relationer til sit barn.
Som nybagte forældre eller som forældre generelt er det afgørende for vores børns trivsel, at vi også trives, så vi har overskud til at møde vores børn med nærvær, omsorg, støtte og evner at rumme dem som de er. Når vi ikke evner dette, kan det være en blandt flere årsager til børn og unges mistrivsel. Trives vi ikke, er vores børn de første til at mærke det og samtid kan det dræne det overskud der skal til for at være de forældre, som vi ønsker at være for vores børn.
Eftersom vi præger vores børn med vores energi og kodninger allerede før undfangelsen, er det hensigtsmæssigt for vores børn at vi har givet slip på noget af vores tunge bagage, så vi ikke brygger videre på det i ufortyndet form, fordi det kan have betydning for hvordan vores barns liv vil forme sig.
Under graviditeten er det selvsagt vigtigt at omgivelserne bidrager med støtte og omsorg til den gravide, så hun har mere at give til sit barn. Det samme gør sig naturligvis gældende for familien som helhed, når barnet er født.
For traumer som er nedarvet, opstået i forstertiden, under fødslen eller i løbet af vores første leveår gælder det, at vi ikke har en bevidst erindring om dem. Ikke desto mindre kan de være årsag til fysiske, kognitive og psykiske ubalancer.
Men vær opmærksom på brugen af ordet “kan”, for der er ikke noget der er 100% givet. Selv om der har været perioder med svære følelser, så kan der være positive tiltag, der trækker i den anden retning.
Har du lyst til at arbejde med noget af det der tynger, findes der terapeutiske behandlingsformer, der stiler mod at opløse netop traumer, både dem som vi har en bevidst erindring om men også de, som ligger før vores bevidste hukommelse. Blandt andet har hypnose, EMDR og Transbiologisk Traumeterapi vist sig at være velegnede.
Er du mere nysgerrig på at få en dybere indsigt i, hvordan vi påvirker vores børn i graviditeten, kan jeg varmt anbefale Henrik Dybvad Larsens bog “Fosterets og fødslens psykologi“, som er let at læse og udkommet på dansk.
Moderens stress kan potentielt påvirke fostret på flere måder:
Det er vigtigt at bemærke, at fostre kan have forskellige følsomheder over for moderens stressniveau, og virkningerne kan variere fra individ til individ. Det er også vigtigt at huske, at moderens stress ikke er den eneste faktor, der påvirker fostrets sundhed og udvikling. Andre faktorer såsom gener, miljømæssige påvirkninger og den samlede sundhedstilstand spiller også en rolle
Hvis vi som forældre har det meget svært over længere tid, kan det kan blandt andet påvirke vores evne til:
Igen er det vigtigt at bemærke, at ikke alle børn, der har forældre med mistrivsel, vil opleve negative virkninger. Børn kan have forskellige personligheder og ressourcer, og eksterne faktorer som støtte fra andre familiemedlemmer, venner eller professionel intervention kan også spille en beskyttende rolle.