Derfor er din trivsel vigtig

Prægning af vores børn starter allerede før undfangelsen og fortsætter gennem hele deres opvækst

Vi påvirker vores børn allerede fra undfangelsen – og i princippet allerede før undfangelsen, da æg og sædcelle er kodet med vores levede liv – og også tidligere generationers levede liv. Alle oplevelser, gode som dårlige,  lagres i cellernes hukommelse.

Det æg, som udgør halvdelen af det som du er skabt af, blev dannet da din mor var et ca. 6 uger gammelt foster. Det betyder, at ægget er kodet med både din mors og din mormors energi, men selvfølgelig også med din morfars energi, da han bidrog med sædcellen. 

Ligeledes gør  det sig gældende for den anden halvdel af din skabelse, sædcellen, som indeholder kodning fra din far som, selv om sædcellen er nydannet, stadig kan indeholder kodning fra din farmor og farfar.

Dine forældre og bedsteforældre er ligeledes kodet med generationerne før dem.

Med andre ord betyder det, at traumer så vel som et lyst sind kan nedarves fra generation til generation  via kodningen af æg og sædceller (cellehukommelsen). 

 

Fosterstadiet er måske den periode, hvor mennesket er allermest påvirkelig af sine omgivelser.

Tidligere har der været stor fokus på, hvad mor indtager  i graviditeten, fordi hun giver det videre til sit barn.

Meget tyder nu på, at fosteret ikke kun er påvirket af cellehukommelsen og hvad mor spiser og drikker, men også er modtager af mors sindstilstande med de hormoner, der følger med.

Se evt. mere om stress nedenfor.

Hvis mor er glad og tryg giver hun det videre til sit barn.

Hvis mor oplever meget stress, angst, sorg eller andre svære følelser, er det dét hun giver videre, fordi barnet sanser og optager det som mor oplever. Så uanset om miljøet i livemoderen har været godt eller svært, kan det få indflydelse på barnets fremtidige trivsel. 

 

Fødselsoplevelsen har naturligvis også betydning for, hvordan barnet oplever at komme til verden. Er mor rolig, forløber fødslen uden større komplikationer og bliver barnet mødt med ro, nærhed og kærlighed, når det er født, så er det optimalt. 

 

Når fødslen ikke forløber optimalt, og hvis den tværtimod opleves traumatisk, kan det være en overvejelse værd, om oplevelsen skal bearbejdes, så den ikke kommer til at fylde for meget på  et tidspunk, hvor man som forældre skal have fokus på at skabe trygge og nære relationer til sit barn. 

 

Som nybagte forældre eller som forældre generelt er det afgørende for vores børns trivsel, at vi også trives, så vi har overskud til at møde vores børn med nærvær, omsorg, støtte og evner at rumme dem som de er. Når vi ikke evner dette, kan det være en blandt flere årsager til børn og unges mistrivsel. Trives vi ikke, er vores børn de første til at mærke det og samtid kan det dræne det overskud der skal til for at være de forældre, som vi ønsker at være for vores børn.

Eftersom vi præger vores børn med vores energi og kodninger allerede før undfangelsen, er det hensigtsmæssigt for vores børn at vi har givet slip på noget af vores tunge bagage, så vi ikke brygger videre på det i ufortyndet form, fordi det kan have betydning for hvordan vores barns  liv vil forme sig.

 

Under graviditeten er det selvsagt vigtigt at omgivelserne bidrager med støtte og omsorg til den gravide, så hun har mere at give til sit barn. Det samme gør sig naturligvis gældende for familien som helhed, når barnet er født.

 

For traumer som er nedarvet, opstået i forstertiden, under fødslen eller i løbet af vores første leveår gælder det, at vi ikke har en bevidst erindring om dem. Ikke desto mindre kan de være årsag til fysiske, kognitive og psykiske ubalancer.

 

Men vær opmærksom på brugen af ordet “kan”, for der er ikke noget der er 100% givet. Selv om der har været perioder med svære følelser, så kan der være positive tiltag, der trækker i den anden retning.

 

Har du lyst til at arbejde med noget af det der tynger, findes der terapeutiske behandlingsformer, der stiler mod at opløse netop traumer, både dem som vi har en bevidst erindring om men også de, som ligger før vores bevidste hukommelse. Blandt andet har hypnose, EMDR og Transbiologisk Traumeterapi vist sig at være velegnede.

 

Er du mere nysgerrig på at få en dybere indsigt i, hvordan vi påvirker vores børn i graviditeten,  kan jeg varmt anbefale Henrik Dybvad Larsens bog “Fosterets og fødslens psykologi“, som er let at læse og udkommet på dansk.

Særligt omkring stress

Moderens stress kan potentielt påvirke fostret på flere måder:

 

    • Hormonelle ændringer: Når moderen oplever stress, frigiver kroppen stresshormoner som cortisol og adrenalin. Disse hormoner kan passere gennem moderkagen og nå fostret. Forhøjede niveauer af stresshormoner kan påvirke fostrets hormonelle balance og udvikling.

    • Fostervækst og udvikling: Vedvarende og høje niveauer af moderens stress kan påvirke fostrets vækst og udvikling. Stress kan reducere blodgennemstrømningen til moderkagen og dermed begrænse ilt- og næringsforsyningen til fostret.

    • Prænatal programmering: Moderens stressniveau under graviditeten kan have indflydelse på fostrets langsigtede helbred. Studier antyder, at eksponering for høje niveauer af stresshormoner i livmoderen kan påvirke barnets risiko for at udvikle visse helbredsproblemer senere i livet, herunder hjertesygdomme, diabetes, psykiske lidelser og kognitive udfordringer.

    • Risiko for for tidlig fødsel: Alvorlig og kronisk stress hos moderen kan øge risikoen for for tidlig fødsel. For tidlig fødsel kan medføre sundhedsmæssige komplikationer og øge risikoen for langsigtede helbredsproblemer for barnet.

    • Reguleret følelsesmæssig respons: Moderens stressniveau kan påvirke barnets følelsesmæssige respons og stressregulering efter fødslen. Børn af mødre med høj stress under graviditeten kan være mere tilbøjelige til at opleve vanskeligheder med at regulere deres følelser og håndtere stress senere i livet.

 

Det er vigtigt at bemærke, at fostre kan have forskellige følsomheder over for moderens stressniveau, og virkningerne kan variere fra individ til individ. Det er også vigtigt at huske, at moderens stress ikke er den eneste faktor, der påvirker fostrets sundhed og udvikling. Andre faktorer såsom gener, miljømæssige påvirkninger og den samlede sundhedstilstand spiller også en rolle

Særligt omkring forældres langvarige mistrivsel

Hvis vi som forældre har det meget svært over længere tid, kan det kan blandt andet påvirke vores evne til:

 

  • Emotionel tilknytning: Forældre, der oplever mistrivsel, kan have svært ved at etablere og opretholde en sund og tæt følelsesmæssig tilknytning til deres børn. Dette kan påvirke barnets evne til at føle sig tryg, elsket og følelsesmæssigt understøttet.
  • Følelsesmæssig regulering: Når forældre oplever mistrivsel, kan de have svært ved at regulere deres egne følelser. Dette kan resultere i øget frustration, vrede eller nedtrykthed, hvilket kan påvirke barnets evne til at lære at regulere deres egne følelser.
  • Stressniveau: Forældres stressniveau kan have indflydelse på børnenes stressniveau. Børn kan absorbere og internalisere forældrenes stress og blive mere sårbare over for stressreaktioner
  • Negativt tankemønster: Forældre, der oplever mistrivsel, kan have en tendens til at have et negativt tankemønster eller negative selvopfattelser. Dette kan overføres til børnene og påvirke deres selvværd og tro på egne evner.
  • Adfærdsmæssige udfordringer: Børn af forældre med mistrivsel kan være mere tilbøjelige til at udvise adfærdsmæssige udfordringer som følge af manglende stabilitet, konsekvens og positiv interaktion fra forældrene.
  • Risiko for psykiske problemer: Børn af forældre med alvorlig mistrivsel kan have en øget risiko for at udvikle psykiske problemer som angst, depression eller adfærdsforstyrrelser.
    •  

Igen er det vigtigt at bemærke, at ikke alle børn, der har forældre med mistrivsel, vil opleve negative virkninger. Børn kan have forskellige personligheder og ressourcer, og eksterne faktorer som støtte fra andre familiemedlemmer, venner eller professionel intervention kan også spille en beskyttende rolle.